Reservelægefonden indkalder ansøgninger

Reservelægefonden ved Aalborg UH har åbnet for en ny ansøgningsrunde om støtte til dækning af rejseudgifter til ikke-vikaransatte reservelæger i forbindelse med deres dokumenterede videnskabelige aktiviteter. Ansøgningsfristen er 15. maj.
Fondens midler vil blive uddelt efter de i ”Betænkning om lægevidenskabelig forskning ved sygehusene” (Ugeskrift for Læger 1967; 127: 131-133) angivne retningslinjer.

Der vil fortrinsvis blive bevilget tilskud til rejseudgifter til reservelæger i forbindelse med deres dokumenterede videnskabelige aktiviteter. Ved videnskabelige aktiviteter forstås deltagelse i videnskabelige kongresser, symposier og lignende, hvortil der er antaget videnskabelige indlæg. Der ydes ikke tilskud til øvrig drift, indkøb eller lønninger i forbindelse med et forskningsprojekt.

Reservelægefonden administreres efter indstilling af et udvalg bestående af 2 overlæger og 2 reservelæger. Udvalgets medlemmer er valgt af de respektive råd efter indstilling fra det lægelige forretningsudvalg ved Aalborg Universitetshospital.

Sådan gør du

Ansøger skal være ansat i en af de somatiske klinikker ved Aalborg Universitetshospital. Ansøgningsskema kan hentes her.

Ansøgning mailes til: Lægesekretær Kristina Danskgaard Kristjansen (krdj@rn.dk) og Janni Margrethe Hjort (jamn@rn.dk), Kardiologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital.

Reservelægefondens midler fordeles i 4 årlige portioner. De årlige ansøgningsfrister er: 15. februar, 15. maj, 15. august og 15. november. Fonden skal fortrinsvis fungere som et supplement til allerede eksisterende fonde og legater.

For at ansøgeren kan få udbetalt penge, skal denne selv oprette ansøgning i kursus tjenestetid.

 

PUBLICERET AF Kommunikationskonsulent Peter Friis Jeppesen, pfj@rn.dk / 97 66 62 55

 

Opdateret